Livet på Vestkysten

Naturpark Vesterhavet – Natura 2000

Naturpark Vesterhavet er en af de danske naturparker, hvor det unikke ved dette område skal beskyttes og bevares for kommende generationer gennem samspillet mellem natur og kulturbeskyttelse, videnformidling, turisme og erhverv. Her i Danmark kaldes den kystnære del af Nordsøen for Vesterhavet. Store dele af naturparken falder sammen med de særlige beskyttelsesområder i EU-projektet Natura 2000. Direkte nord for Naturpark Vadehavet nær Blåvandshuk begynder Naturparken Vesterhavet og strækker sig cirka 30 km nordpå til kommunegrænsen til Ringkøbing-Skjern og op til 9 km inde i landet. Det særlige ved den danske Vesterhavskyst ligger i dens brede sandstrande og mangfoldige klitlandskaber.

‍

Tidlige spor af bosættelse

Godt beskyttet under Vestjyllands klitsand ligger spor efter menneskelig bosættelse og arealanvendelse fra stenalderen gennem bronze- og jernalderen til vikingerne og vores bedsteforældres tid. På nutidens militære øvelsesområde nær Sølager (øst for Grærup) blev der opdaget 2 - 3.000 år gamle menneskelige fodspor sammen med får og geder - dyr, der stadig spiller en vigtig rolle i landskabspleje og -brug i dag. I jernalderen forsvandt store dele af de kystnære egeskove som bygge- og varmematerialer, mens andre skovdele blev dækket af drivsand. Direkte nordvest for Henne Kirke (byggeriet påbegyndt omkring 1150), kun få meter fra Filsøens oprindelige bred, lå den største vikingeboplads i Vestjylland med store langhuse, mange værksteder og livlig handel. Beviser fra middelalderen og renæssancen kan stadig findes skjult i byerne og gårdene langs kysten. Livet i denne næringsfattige og til tider meget ugæstfri natur har altid stillet mennesker over for udfordringer - fiskeri som bierhverv og landbrug med dyrkning af byg, rug, havre og kartofler med et par malkekøer, får og geder, samt foranstaltninger til at inddæmme sandflugten bidrog til udviklingen af nutidens kulturlandskab.

‍

‍

Familien Christiansen i Vejers

Vejers Strand ligger i det sydvestlige kvarter af Naturpark Vesterhavet. Historien om familien Christiansen er i skriftlige vidnesbyrd og mundtlige fortællinger fra forrige århundrede og frem til i dag knyttet til Vejers og særdeles til campingpladsen StjerneCamping.

Jakob Christiansen (1912 - 1987), ejer af Fugltoft Gård, lagde i 1971 grunden til StjerneCamping på tidligere landbrugsjord. Gården omfattede oprindeligt marker, kvæg og heste til markarbejde. På markerne ved Engesøvej blev der dyrket roer, korn og kartofler, mens de andre ofte kun dyrkede græs til husdyr - malkekøer, ungkvæg og får, hvoraf nogle skulle fodres til med korn. Nogle af de arealer, der ejes af Naturstyrelsen mellem Vejers og Grærup, var forpagtet som kvæggræsgange - i dag samles store flokke af kronhjorte der - til glæde for naturelskere og imponerede turister. Vejers var en gang et fungerende samfund med kirke, forskellige gårde, huse, købmand, skole og klubber - indtil rygterne i løbet af 1960'erne blev til bitter virkelighed og militæret, der havde været bosat her siden 1929, krævede yderligere udvidelse af øvelsesarealer. Nu blev de fleste gårdsbrug i Grærup, Børsmose og Vejers eksproprieret og med dem en del af historien om dette område glemt og overladt til (delvis) forfald og gamle Vejers ligesom Grærup og Børsmose var ikke mere et levende samfund.

Den eneste gård i Vejers, som stod næsten uberørt af militæret, var Fugltoft Gård. Store dele af landbrugsjorden blev dog nu erklæret som byggegrund til sommerhuse og det øgede naturligvis skatterne. Landmand og klitfoged Jakob Christiansen og hans familie måtte nu med tungt hjerte skille sig af med nogle af dyrene og sælge dele af jorden som sommerhusejendomme. Udover de opgaver, de overtog fra deres forfædre som at være klitfoged og en del af redningsbådsholdet og byrådsmedlem stod de overfor nye udfordringer og muligheder i voksende turisme. Med sin onkel Lars Christiansen som strandfoged voksede Kristian, Jakob Christiansens søn, op solidt forankret i det jyske sand med kystlandbrug, sø redning og arbejde for at beskytte klitterne. StjerneCamping startede allerede som et sted, hvor alle ”uanset indkomst kunne holde ferie under stjernerne – tæt på hav, klitskov og hede”. Et sted grundlagt i traditionen fra folk, der er dybt knyttet til denne region. En familie, der bærer deres kærlighed til naturen, kulturen og deres viden om de tos sammenhæng med deres sejhed gennem de skiftende tider. Mennesker, der følger stier baseret på deres værdier, før andre anerkender eller opfatter dem som meningsfulde.

En klitfoged arbejder med at beskytte klitterne som bastion mod sandflugt og kysterosion og dermed også tår vare på kulturlandskabet bag klitterne. Jakobs arbejde omfattede blandt andet nu at holde øje med turister om sommeren og stabilisere stierne i klitterne med halm og græs hver oktober, lige som i generationer før ham, plantes ”Marehalm” eller ”Sand-Hjælme” sammen med hjælpere som klitbefæstning på den ca. 2 km lange klitdel i Vejers mod syd. Det regnede meget i 1975 og dermed var der mindre slitage på klitterne fra turisterne. Men med forårsstormene som kom i 1976, var stranden pludselig 1 m lavere end tidligere, og den enorme mængde af sand, der blev blæst ind i klitterne, kvalte mange af de klitgræsser, der tidligere havde stabiliseret sig. På Jakobs farfars tid (der var klitfoged i 55 år og først opgav embedet som 86-årig) var der stadig 15 - 20 hjælpere; i 1977 faldt plantearbejdet på skuldrene af 5 kvinder og mænd. Holger og Mie Bloch, Åse og Kristian Christiansen og Jakob Christiansen. De plantede omkring 500.000 sandhjælme fra Vejers sydpå på dage, hvor der ikke var militærøvelser - stående bøjet i det bløde sand, som i en asiatisk rismark, blev Mie og Åse kaldt "Vestjyllands ris piger". Klitterne blev sikret på tilsvarende måde indtil omkring 1985. Så begyndte Skov- og Naturstyrelsen at køre grene og kviste af nåletræer ind i klitterne for at sikre dem og så at sige tage en stikkende jakke på. Genplantningen af hjelme i store mængder forsvandt, sandsynligvis fordi der ikke var nogen tilbage til at udføre dette tunge arbejde.

‍

‍

StjerneCampings historie

Jakob Christiansens idé om at etablere campingplads og supermarked i 1971 i stedet for yderligere at sælge jord til at bygge sommerhuse var hans varige bidrag til rødderne til fremtidige familiegenerationer i Vejers. Kristians kone Åse kom til Vejers i 1974 til sommerjob i iskiosken og blev. Kystlandbrug og StjerneCamping blev i stigende grad hendes livsværk.

Da Kristian overtog Fugltoft Gård, blev malkekøer og kvæg hans levebrød. Selv når heste blev skiftet ud med traktorer, var timerne i den vilde natur en kompensation for lange dage med mangfoldigt ansvar. Ikke kun med døtrene Kristine, Marie og Karen, men også med venner, tog han på heste- og vognture i kystskovene. Igen var der en ny generation, der voksede op i pagt med det omgivende natur- og kulturlandskab og kan nævne job som biologilærer, naturvejleder og naturterapeut i deres CV.

Siden 1995 har torsdage i juli og august været en fast dato for loppemarkedet på StjerneCamping - begivenhedsrige og travle dage, der stadig betyder nyt liv for mange ting, der ikke længere bliver brugt.

Året 1996 markerede en milepæl i udviklingen fra en enkel campingplads til mere komfort - den nye servicebygning med blandt andet familiebadeværelser og handicaptoilet blev åbnet i tide til pladsens 25-års jubilæum. Så fik StjerneCamping officielt sin 3. stjerne og byder sine gæster velkommen den 1. januar og siger farvel den 1. oktober.

Efter at den gamle tankstation i Vejers centrum måtte lukke, kunne åbningen af Uno-X fejres foran StjerneCamping i året 2000, hvilket betyder, at lokale og gæster ikke længere behøvede at tage en omvej på flere kilometer for at få en fuld tank.

Efter ønske fra mange gæster, var det for første gang muligt at fejre jul på StjerneCamping i vinteren 2001 - kommunen godkendte, at pladsen skulle være åben hele året rundt i visse områder. Efterspørgslen på campingferie stiger nu generelt. Året 2002 bragte StjerneCamping længere frem - de første 5 af 20 godkendte luksushytter med bad og toilet blev bygget - et alternativ til de store sommerhuse, som tilbyder alt, hvad du behøver til en ferie i naturen på et lille rum til enhver tid af året, også for dem uden autocamper.

Forflytningen af den private fællessti Råddyrvej til østsiden udenfor StjerneCamping sikrer et roligere ophold på pladsen og deler ikke længere pladsen i to. I 2005 overtog Kristian og Åse ledelsen af StjerneCamping og halvparten af pladsen. I 2008 blev der oprettet containerplads til affaldssortering, som vi fortsætter med at forfine. I 2010 udbetalte Kristian og Åse Kristians bror Ove og ændrede virksomhedsformen fra I/S til Aps. Deres datter Marie blev lejrchef og styrede med organisatorisk talent, kærlighed og fremsynethed, som en ægte sand datter af kystlandskabet, pladsen sammen med sine forældre frem til 2022. I denne tid blev varmepumpen tilføjet til at forsyne servicebygningen og solceller på dens tag. Lejligheden som etage på den tidligere etplans receptionsbygning opføres i 2011 med det lokale byggefirma Bent Nielsen & Søn. Men ikke kun vores gæster skal være godt opstaldet, gederne i vores lille ”bondegård” får også en ny hytte i 2013. I 2014/15 står vores sorte hytter (4 personer) færdige, mens vi i starten af 2015 mangler en ny spildevandspumpe, den gamle var simpelthen blevet træt efter lang tids arbejde fra 1971.

Marie sagde midlertidigt farvel til StjerneCamping som lejrchef i 2022 og tager nye faglige udfordringer udenfor Vejers. Men alle tre døtre står sammen med at skabe en vision om fremtidens StjerneCamping og vil fortsætte med at skrive familiehistorie her på den vind- og bølgeomslyngede kyst ved Vejers.

‍

‍