Greenstay
Pak yndlingskruset, vandrestøvlerne og dem, du holder af. Hos Stjerne Camping i Vejers er der plads til dage med frisk luft, bare tæer og tid til at være sammen.
Her kan du slå teltet op, parkere campingvognen eller autocamperen og finde dig til rette. Du kan også flytte ind i en hytte og lade ferien begynde med det samme. Både børn, bedsteforældre og familiens firbenede er velkomne.
Vesterhavet ligger kun 1,5 kilometer væk, og skoven og heden er lige i nærheden. Tag cyklen ud i det blå, gå på opdagelse mellem træerne, eller find en lun plet med læ og en god bog.
Nogle dage kalder på ravjagt, museumsbesøg eller en tur i badeland. Andre dage er en kop kaffe og en snak med naboen rigeligt. Mangler du inspiration, så kig forbi receptionen. Vi deler gerne vores favoritter.
Velkommen til feriedage under stjernerne



Vi passer på det, vi holder af
En tur ved havet kan mærkes i hele kroppen. Vinden i håret, sandet i skoene og bølgerne, der bliver ved, længe efter man selv er gået hjem.
I skoven er stemningen en anden. Her kan du finde læ, høre fuglene og måske få øje på noget, du ellers ville være gået forbi.
Det er de oplevelser, vi holder af. Og de omgivelser, vi gerne vil passe på.
Derfor tænker vi omtanke ind i hverdagen på campingpladsen. Når vi bruger vand og strøm, gør rent og vælger det, vi køber ind. Du kan også være med: Sortér affaldet, brug vandet med omtanke, og tag dine ting med hjem fra turen.
Kig også gerne ind hos områdets butikker, spisesteder og oplevelsessteder. Her møder du mennesker, der kender egnen, og måske finder du noget, der bliver en ny ferietradition.
Omtanke i hverdagen
Det gør vi på pladsen
– i dit eget tempo
En stille gåtur, en cykeltur med madpakke eller en pause med udsigt. Der er mange måder at nyde naturen omkring Vejers på. Vi hjælper gerne med at finde en tur, der passer til dig.
Hvor går den gode skovsti? Og hvad skal I opleve med børnene?
Kom ind og spørg. I vores familie er kendskabet til Vestkysten gået videre gennem generationer, og vi deler gerne både erfaringer, historier og gode steder at tage hen.
med omtanke
På pladsen har vi vandbesparende armaturer, og vi vælger fortrinsvis miljøcertificerede rengøringsmidler. Opdager du en vandhane, der drypper, må du meget gerne sige til.
er brug for det
Solenergi og en varmepumpe indgår i opvarmningen af vandet i servicebygningen. På fællesarealerne hjælper sensorer med at styre lyset, og vi skifter løbende til LED.
før vi køber nyt
Når noget skal købes eller udskiftes, ser vi blandt andet på holdbarhed og ressourceforbrug. Vi arbejder løbende med at gøre omtanke til en praktisk del af campinglivet – for både os selv og vores gæster.
du holder pause
Foran receptionen finder du fire lademuligheder til elbiler. Her kan bilen få strøm, mens du strækker benene eller nyder en pause.
Har du lyst til at lære os lidt bedre at kende?
Læs mere om Stjerne Camping og find din plads under stjernerne.